Samtaleterapi
Her nedenfor har jeg lavet en samlet oversigt over de problemstillinger som jeg kan hjælpe dig med. Som nævnt på forsiden er dette en forenklet måde at stille tingene op på - i praksis vil vi berøre flere af temaerne og sikkert også nogle helt andre.


Parforholdsproblemer
Mange mennesker har problemer i deres parforhold. Skilsmissestatistikkerne taler deres eget sprog og flere og flere har fundet ud af at parterapi - måske oven i købet ret tidligt i en "krise" - kan afhjælpe en del problemer. Du er selvfølgelig velkommen til at komme alene og snakke om dit parforhold hvis du har brug for at forstå dine egne reaktioner bedre, eller hvis dine problemer er af mere eksistentiel karakter og snarere handler om hvad du egentlig søger i et parforhold og om du overhovedet skal være der hvor du er. Men ofte vil det være relevant at I begge deltager i samtalerne.

Der findes en lang række teknikker i forbindelse med parterapi, der alle mere eller mindre søger det samme: At forbedre den positive kommunikation og mindske den negative. I mit arbejde som psykolog oplever jeg tit, hvordan par misforstår hinanden og de bevæggrunde som ligger bag en handling - ofte fordi de går rundt med et filter af frustration og vrede men også fordi mennesker nu engang kender ét perspektiv langt bedre end alle andre: deres eget.

Parterapi kan handle om at komme ind bag dette filter og blive bedre til at forstå den anden og til af formulere hvad I hver især reelt har brug for. Det kan også handle om at blive bedre til kompromisser og til at give hinanden plads til den uundgåelige forskellighed. Og vigtigst af alt, handler det om, at I bliver bedre til at kommunikere.


Lavt selvværd
Flere mennesker end man tror døjer med følelser af utilstrækkelighed og lavt selvværd. Dette kan der være mange grunde til: Samfundet forventer effektivitet og resultater, dine forældre har måske ikke magtet at give dig den ros og støtte som du havde brug for, du har haft modgang eller lidt nederlag i livet eller noget helt fjerde. Under alle omstændigheder kan lavt selvværd give følelsen af, at uanset hvad man gør og uanset hvor aktiv man er og hvor langt man når, så kæmper man stadig med følelsen af ikke at være god nok.

Jeg tror på at denne følelse skal bekæmpes indefra. Ofte hænger den sammen med en bestemt måde man tænker om sig selv på, og mennesker med lavt selvværd har en tendens til kun at se deres fiaskoer. Som psykolog kan jeg hjælpe dig med i højere grad at acceptere den du er og med at blive bedre til at give dig selv et skulderklap og opdage, at du faktisk gør mange gode ting, som du måske ikke giver dig selv kredit for.


Grænsesætning
Mange mennesker har svært ved at få sagt fra i tide. Ofte opdager de først bagefter at deres grænse egentlig blev overskredet, og så er det som regel for sent at gøre noget ved det. Manglende evne til at sige fra og sætte grænser kan hænge sammen med lavt selvværd på den måde, at man kan føle, at man ikke har ret til at være den man er eller have behov der kræver noget af andre. På den måde kan man komme til at opføre sig "selvudslettende" og sætte sig selv i baggrunden.
Manglende evne til grænsesætning kan også skyldes at man har været vant til eller er opdraget til kun at være opmærksom på andres behov. Det kan f.eks. være at man skulle være "det flinke barn" og derfor har lært at sætte sig selv i baggrunden og primært være opmærksom på andres behov, eller måske er man vokset op med en misbruger eller en meget humørsvingende forælder, således at man konstant har været nødt til at være på forkant med den voksnes humør. I sidstnævnte tilfælde får man ikke i tilstrækkelig grad lært at lytte til sig selv og mærke sine behov, og så bliver det svært at få sagt fra, ligesom det kan være svært overhovedet at føle, at man har ret til det.

Jeg kan hjælpe dig med at blive bedre til at registrere hvad du føler og dermed blive opmærksom på dine behov. Samtidig vil vi arbejde med de tanker og selvforståelser der ligger bag din manglende grænsesætning, således at du f.eks. bliver bedre til at forstå at du faktisk også har ret til at sige fra og at andre mennesker ikke ser ned på dig af den grund - til tider skaber det faktisk en vis respekt og lettelse hos andre at man ved hvad man vil være med til.


Stress
Der stilles stadig større krav til os i hverdagen. Samfundet er blevet mere individualiseret og der er øget fokus på hvordan vi kan realisere os selv. Vi skal være gode til det hele, have lyst til det hele, og nå det hele. Det er helt individuelt hvordan vi reagerer på disse krav. Faktisk er den vigtigste opdagelse i forhold til stress, at det i vid udstrækning handler om, hvordan vi hver især opfatter de krav som bliver stillet til os. En definition kunne lyde således:

"Stress er en kropstilstand forårsaget af en oplevet ubalance mellem en belastning,
vi udsættes for, og de ressourcer vi har til rådighed til at imødegå belastningen.”

Her er altså fokus på hvordan situationen opleves af en person. Derfor kan man ikke sige noget objektivt om hvad der udløser stress. To mennesker kan reagere vidt forskelligt på den samme belastning, så det er vigtigt ikke at sammenligne sig med andre, når man vurderer om man er stresset. I stedet er der en række fysiske og psykiske symptomer, som man skal være opmærk- som på:

Fysiske
Hovedpine
mavebesvær
øget eller mindsket appetit
hjertebanken
søvnproblemer
halsbrand
svimmelhed

Psykiske
 Dårligt humør
irritabilitet
lyst til at isolere sig
uoverkommelighedsfølelse
lavt selvværd
koncentrationsbesvær
beslutningsbesvær
nervøsitet
bekymringer

Psykologisk behandling af stress ud fra den kognitive arbejdsmetode (se "Menneskesyn & arbejds-måde") går i første omgang ud på at få struktureret tingene inde i dit hoved, da et symptom på stress netop er, at man mister overblikket så alt kommer til at virke uoverskueligt. Dette kan f.eks. gøres ved at skrive ting ned og få prioriteret hvad der er vigtigst lige nu. Herudover ligger der et stort undersøgelsesarbejde i forhold til, hvornår symptomerne er startet, hvad der er de primære årsager til din nuværende tilstand og hvad dine tanker er omkring dine muligheder for at forandre situationen (stress er nemlig ofte kendetegnet ved tanker om at du ikke har indflydelse på din situation, hvilket som regel ikke er helt rigtigt når man undersøger den nærmere). Langsomt skulle du gerne få en større følelse af medindflydelse og overblik i dit liv, hvilket igen fører til reduktion af stresssymptomerne.


Angst
Der findes flere typer af angst:

- Der er den generaliserede angst, hvor man konstant føler ubehag, anspændthed og uro og har evige bekymringer om fremtiden - man "ruger" og tankerne kører i ring.

- den sociale angst, hvor situationer med andre mennesker - eller bare tanken om dem - skaber angst og frygt for at dumme sig, rødme eller besvime. Ofte vil det være sådan, at angsten både kan optræde før, under og efter den frygtede situation: Inden bruger man en masse kræfter på at planlægge hvad man vil sige, undervejs skifter man til "selvfokus" og er overdrevent optaget af, hvordan man mon ser ud i andres øjne og bagefter analyserer man alle eventuelle "fejl" og ser kun hvad der "gik galt".

- den fobiske angst, hvor man frygter helt bestemte situationer eller ting og derfor undgår dem.

- den paniske angst, hvor man er bange for at dø eller falde om og f.eks. er overopmærksom på sit hjerte eller øvrige dele af sin krop og mærker symptomer, selvom man er blevet tjekket af den samlede lægevidenskab.

- den tvangsprægede angst (OCD), hvor man bliver invaderet af tanker eller handlinger, som man føler sig tvunget til at udføre, for at undgå noget der er endnu værre, nemlig angst.

Fælles for disse angsttyper er, at de fører til undgåelsesadfærd, dvs. adfærd hvor man søger at undgå forskellige typer af situationer. Dette kan selvsagt være ødelæggende for en almindelig livsførelse og en del af angstbehandlingen går ud på, langsomt at opdage, at man godt kan være i bestemte situationer uden at opleve angsten. Dette gøres gennem såkaldte eksponeringer, hvor du langsomt og gradvist nærmer dig de svære situationer, enten i fantasien eller i virkeligheden. Angsten er nemlig med til at skabe en ond cirkel, hvor man undgår de "farlige" situationer og dermed aldrig får en oplevelse af, at de rent faktisk ikke er så skræmmende som man går og tror og dermed får bearbejdet angsten.

Fælles for angstlidelserne er også, at man har fundet en effektiv og veldokumenteret behandlings- metode, nemlig den kognitive (se afsnittet om menneskesyn & arbejdsmåde). Her følger man en nøje tilrettelagt behandlingsplan og resultaterne er i mange tilfælde rigtig gode. Find i øvrigt mere information om angst under "links".


Depression
Alle kan få en depression - den er blevet en folkesygdom. Den har en række kendetegn: mangel på energi, mangel på lyst til det der plejer at gøre dig glad, manglende appetit, problemer med at sove, problemer med at komme op, tristhed osv. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at man sagtens kan have nogle af disse symptomer uden at have en depression. De skal nemlig have haft en vis varighed, og ikke være udløst direkte af en hændelse som virkelig har påvirket dig negativt, for eksempel tabet af en elsket - så er der snarere tale om en sorgreaktion. Denne kan være smertefuld nok, men skal gennemleves og behandles på en anden måde (se afsnittet om krise og sorg).

Udover at have en sammenhæng med en biokemisk ubalance i hjernen har man fundet ud af, at mennesker der lider af depression ofte har en række negative tanker om sig selv og verden. De har mistet troen på fremtiden og bruger ofte meget af deres tid på selvbebrejdelser - bl.a. fordi de ikke synes, at de udretter noget. Dette er en ond cirkel: Depressionen gør, at man rent faktisk mangler energi så man reelt orker mindre, og samtidig er den kendetegnet ved negative tanker om alt det man ikke når.

Derfor handler depressionsbehandling bl.a. om at give dig en indsigt i, at du rent faktisk har en sygdom der hedder depression, at den ikke varer evigt, og at det er okay at du lige nu ikke orker det du orkede for et halvt år siden. Herudover handler depressionsbehandling om at få undersøgt de negative tanker du går rundt med (måske endda uden at opdage det). Når tankerne kommer frem i lyset, kan vi undersøge om de er realistiske, dvs. om verden rent faktisk er så sort som du gør den til, og langsomt kan vi begynde at finde på alternativer til dit dystre syn på dig selv, verden og fremtiden. Til dette er den kognitive tilgang effektiv og veldokumenteret (se afsnittet om arbejdsmåde).


Pårørende til alkoholmisbrugere
Jeg har i flere år arbejdet med pårørende til alkoholmisbrugere, hvilket har givet mig et godt indblik i den ofte smertefulde og "usynlige" lidelse, der er forbundet med at være pårørende, hvad enten man er (voksent) barn, ægtefælle eller noget helt tredje til en misbruger.

Mange pårørende har svært ved at mærke deres egne grænser - de er blevet vant til at glemme sig selv og deres egne behov til fordel for den misbrugendes. Ofte er misbruget "usynligt" på den måde, at det bliver holdt hemmeligt undtagen for de nærmeste, ligesom den misbrugende selv benægter, at der er et problem. Således kan man, som pårørende, komme i tvivl om det bare er én selv der er "hysterisk". Min erfaring er, at det er det ikke! Det er anstrengende at skulle gå og skifte mellem følelser af afmagt, vrede, frygt og bekymring og det er frygteligt at se forfaldet hos en, man holder af.

Jeg kan lære dig at blive bedre til at mærke dine grænser og måske til at slippe noget af det kontrolbehov som tit bliver en del af den pårørendes hverdag. Misbrugeren er et voksent mennes-ke med et ansvar for sig selv - et ansvar som andre ikke kan påtage sig for ham/hende, selvom man til tider kan føle sig tvunget til det.


Krise og sorg
I disse år er der en tendens til at diagnosticere alle tilstande som indebærer tristhed som depression. Imidlertid kan tristheden også handle om andre ting. F.eks. kan man have lidt et tab som man ikke har fået bearbejdet. Et tab kan være mange ting: man kan miste en nærtstående, man kan miste et job, man kan miste sin identitet, man kan miste troen på livet eller andre, hvilket kan udløse en krise og måske en sorgreaktion. Men til tider får man ikke bearbejdet sorgen. Man lukker af, har for travlt, "tager sig sammen" blot med det resultat, at reaktionen kommer forsinket, og måske med stor styrke.

Jeg kan hjælpe dig med at få bearbejdet sorgen. Dvs. komme i kontakt med den og håndtere den, så den ikke ligger og presser på i kanten af din bevidsthed. Jeg kan hjælpe dig med at komme videre i betydningen at acceptere, at dine livsbetingelser måske rent faktisk er forandrede, men at du sagtens kan få noget ud af livet alligevel.


Eksistentielle problemstillinger
Jeg er meget optaget af de valg, man som menneske uundgåeligt skal træffe i sit liv. Det er min erfaring, at mennesker ofte godt ved, hvad der er godt for dem, men har glemt at lytte - eller er bange for det - til de signaler der skal hjælpe dem på vej. Det kan dreje sig om et karrierevalg, et valg om et parforhold, et valg i forbindelse med sygdom, et valg om frigørelse osv. - rækken er uendelig. Fælles for disse situationer er, at man gerne vil være sikker i sin sag, før man træffer en afgørende beslutning. Sikker kan jeg nok ikke gøre dig, men jeg kan hjælpe dig med at få blotlagt de faktorer der påvirker dit valg, så du bedre kan træffe en beslutning.


Coaching og selvudvikling
Langt de fleste mennesker føler sig grundlæggende velfungerende og kompetente, men har områder af deres liv, som de gerne vil udvikle. Det kan f.eks. dreje sig om:

- Nye faglige mål eller faglige forholdemåder.
- Nye måder at forholde sig til andre mennesker, det være sig partnere, familie, kolleger eller venner.
- Afklaring omkring et valg der skal træffes.
- Nye måder at forholde sig følelsesmæssigt på.
- Mere grundlæggende personlighedsændringer.
- Mulighederne er uendelige...

Jeg tror, at selvudvikling er mulig, men det kræver engagement, motivation og træning. Jeg kan hjælpe dig med nye forholdemåder, nye og mere positive tanker og til at finde ud af hvilke forandringer du rent faktisk er motiveret for at gennemføre. Gennem undersøgelse af konkrete situationer kan du blive klogere på dine tanke- og handlemønstre og dermed på bedre vis træffe en kvalificeret beslutning om forandring - en forandring, der skal tage udgangspunkt i øvelse: Sammen fastlægger vi relevante tiltag i dit liv, som sigter mod forandringen, og herefter mødes vi og evaluerer og justerer.


 Forholdet til andre mennesker
Mennesket er i bund og grund et socialt væsen, og uden "de andre" ville vi ikke være meget værd. Når det går godt i vores liv, tænker vi ikke så meget over det, men hvis vi er inde i en svær periode mærker vi tydeligere, at vi har brug for mennesker tæt på os - både til at hjælpe, men også mere generelt for at mærke, at vi ikke er alene.

For nogle mennesker er kontakten til andre svær: Man kan opdage, at man har en bestemt måde at relatere til andre mennesker, som gang på gang giver problemer. Måske underkaster man sig andre og bliver for afhængig af dem og deres mening. Måske har man et behov for at bestemme over andre og har svært ved at lade dem komme tæt på, endsige lade dem hjælpe. Måske vil man gerne blive bedre til at sige hvad man mener, måske har man bare brug for en konkret strategi til en bestemt type situationer eller også føler man ganske enkelt ubehag ved at være sammen med andre (fremmede) mennesker.

Jeg kan hjælpe dig med at undersøge hvorfor du reagerer som du gør. Du kan blive klogere på hvilke træk hos dig selv, hos den anden eller i jeres samspil, der gør det svært at være sammen, og du kan øve dig i at mærke hvad du har brug for og at udtrykke det tydeligt. Ofte skal svaret findes i dit selvbillede, men det kan også handle om, at du har en tendens til at omgås mennesker, som faktisk forstærker de mønstre du gerne vil af med. Både ved hjælp af indsigtsgivende terapi, kognitive omstruktureringer og adfærdseksperimenter, kan du lære nye måder at indgå i forholdet til andre mennesker på.