|






|
Angst
Der findes flere typer af angst:
- Der er den generaliserede, hvor man konstant føler ubehag,
anspændthed og uro og har evige bekymringer om fremtiden - man "ruger" og tankerne kører i ring.
- den sociale angst, hvor situationer med andre mennesker - eller
bare tanken om dem - skaber angst og frygt for at dumme sig, rødme
eller besvime. Ofte vil det være sådan, at angsten både kan optræde før, under og efter den frygtede situation: Inden bruger man en masse kræfter på at planlægge hvad man vil sige, undervejs skifter man til "selvfokus" og er overdrevent optaget af, hvordan man mon ser ud i andres øjne og bagefter analyserer man alle eventuelle "fejl" og ser kun hvad der "gik galt".
- den fobiske, hvor man frygter helt bestemte situationer eller ting og derfor undgår dem.
- den paniske, hvor man er bange for at dø eller falde om og f.eks. er overopmærksom på sit hjerte eller øvrige dele af sin krop og mærker symptomer, selvom man er blevet tjekket af den samlede lægevidenskab.
- den tvangsprægede (OCD), hvor man bliver invaderet af tanker eller
handlinger, som man føler sig tvunget til at udføre, for at undgå
noget der er endnu værre, nemlig angst.
Fælles for disse angsttyper er, at de fører til undgåelsesadfærd,
dvs. adfærd hvor man søger at undgå forskellige typer af
situationer. Dette kan selvsagt være ødelæggende for en almindelig
livsførelse og en del af angstbehandlingen går ud på, langsomt at
opdage, at man godt kan være i bestemte situationer uden at opleve
angsten. Dette gøres gennem såkaldte eksponeringer, hvor du langsomt
og gradvist
nærmer dig de svære situationer, enten i fantasien eller i
virkeligheden. Angsten er nemlig med til at skabe en ond cirkel,
hvor man undgår de "farlige" situationer og dermed aldrig får en
oplevelse af, at de rent faktisk ikke er så skræmmende som man går
og tror og dermed får bearbejdet angsten.
Fælles for angstlidelserne er også, at man har fundet en effektiv og veldokumenteret behandlings- metode, nemlig den kognitive
(se afsnittet om menneskesyn & arbejdsmåde). Her følger man en nøje tilrettelagt behandlingsplan
og resultaterne er i mange tilfælde rigtig gode.
Find i øvrigt mere
information om angst under "links".
 |