ACT - ACCEPTANCE & COMMITMENT THERAPY

ACT er en overbygning på de kognitive metoder men er alligevel helt anderledes. Har du oplevet at de problemer du tumler med stort set ikke har ændret sig igennem mange år - højst til det værre? At uanset hvor meget du forsøger at løse eller fjerne dem, så synes de at have deres eget liv og deres egen stædighed? ACT går anderledes til værks end andre terapiformer på den måde at man inden for denne forståelse ser menneskelig smerte som et alment vilkår, og i stedet for at fjerne den, arbejder man med måder at leve med den på. Forskning har nemlig vist, at jo mere man modarbejder eller bekæmper et problem, jo mere har det en tendens til at vokse. Samtidig kan man have oplevelsen af, at livet går i stå, at mange ting som man brænder for bliver sat på stand by, mens man lige skal have bearbejdet smerten så man for alvor kan komme igang. Men hvad nu hvis du kunne lære at leve med smerten -"ved siden af smerten" - så du faktisk kunne føre et rigt og meningsfuldt liv?
Dette er et "underligt" synspunkt på den måde at det strider imod måden vi traditionelt tænker på i Vesten, og det skal opleves og forklares bedre for at give mening. Men hvis du prøver blot at holde en åbenhed overfor idéen kommer her nogle af de vigtigste begreber i ACT:

Accept

Det er alment menneskeligt at vi prøver at søge væk fra smerte. Vi har lært at man skal være på forkant, problemer skal "løses", dvs. fjernes og i langt de fleste af livets forhold er dette en god strategi. Men ofte bliver dette en form for følelsesmæssig undgåelse hvor vi af al magt forsøger at undgå at mærke eller opleve smerte. Men hvad sker der? Smerten har sit eget liv og lytter ikke til vores ordrer om at forsvinde. Desuden kan denne undgåelse føre til at vi ikke lever i overensstemmelse med vores værdier og og mere langsigtede mål - mere om det nedenfor. Accept kan forklares med et billede: Hvis du er fanget i kviksand vil du have en tendens til at sprælle med benene og kæmpe dig op - og hvad sker der? Du synker dybere ned. Hvis du derimod forholder dig roligt og ikke kæmper imod er chancen for at klare den større.

Tankemæssig sammensmeltning (cognitive fusion)
Handler om at vi bliver ét vores tanker. Vi tænker f.eks. om os selv: "Jeg er forkert", "jeg skal ALTID være der for andre", "det er min skyld", "jeg klarer den aldrig", "jeg er deprimeret", "jeg skal have løst det her problem før jeg kan få det godt" osv. Ulempen er, at vi mister blikket for alle de andre "sandheder" om os, fordi vi ukritisk tror på det vi tænker om os selv.
Dette kan også vises med et billede: Prøv at rejs dig op og gå rundt på gulvet mens du tænker: "jeg kan ikke gå, jeg bliver nødt til at sidde ned". Dette er et eksempel på at du faktisk gør noget andet end det dine tanker fortæller dig. Idéen er at du begynder at se mere fleksibelt på dig selv, som én der er andet og mere end det du tænker om dig selv.

Værdier

Det eksistentielle har en stor plads i ACT: I forhold til accept skal der ligesom være en mening med at være i smerten, og her kommer dine værdier ind. Alt for ofte handler vi kortsigtet - går ind i de forkerte forhold fordi vi ikke vil føle os ensomme, arbejder over fordi vi ikke orker at sidde hjemme og tænke på alt det vi ikke har nået - men det bider sig selv i halen og bliver nemt destruktivt eller skruen uden ende. At blive klar over hvad der virkelig driver os i vores liv giver os en følelse af at være i live og at vi har en retning. Samtidig giver det smerten en mening, så vi bliver mere villige til at være i den. Det understreger den indsigt at smerte er en del af alle menneskers liv, og at vi til tider må være villige til at være i den for at nå det sted hen som virkelig betyder noget for os.

Den eksistentialistiske tilgang

Jeg tror på, at en væsentlig vej til et bedre liv, er at man føler en mening med sin tilværelse. Nogle mennesker kan føle, at de har "alt" i betydningen materielle goder, familie, venner osv. men alligevel har de følelsen af, at der mangler noget. Dette "noget" kan handle om mening. "Hvorfor er jeg her?", "hvorfor er jeg ikke tilfreds?", "hvem er jeg?", "hvor skal jeg hen?" kunne være eksempler på eksistentielle spørgsmål som til tider kan trænge sig på, og som det kan være vigtigt at finde nogle svar på.

I den eksistentielle forståelse ligger også, at ethvert menneske har et ansvar for sit liv og dermed også en mulighed for selv at forme det. Jeg mener ikke at mennesker er født lige eller endsige har lige muligheder, men det gælder alligevel om at lede efter det udviklingspotentiale som vi alle sammen har men som desværre ofte holdes nede af frygt og vanetænkning. I den forbindelse tror jeg på at det er vigtigt, at et menneske kender sine ressourcer og tror på, at han eller hun selv kan gøre en forskel i livet.

Den eksistentielle tilgang er for mig ikke en teknik eller metode som f.eks. den kognitive, men en slags filter som man bruger til at opfange en bestemt type problemstillinger. Det kan handle om at foretage vigtige valg, det kan handle om at finde ud af hvor man egentlig hører til her i verden og det kan handle om at finde frem til hvad man egentlig vil med sit liv.

Den humanistiske tilgang

Jeg tror på respekten for det unikke og individuelle: Ingen er bare "diagnosekasser" som skal behandles efter en eller anden metode. Alle forstår verden på deres helt særlige måde og det vigtigste for at kunne arbejde med personlige problemstillinger er en grundlæggende tillid, fordomsfrihed og åbenhed - ikke mindst fra terapeutens side. Herudover er indsigt essentiel: forudsætningen for forandring er, at man lærer sine handle-, tanke- og følelsesmønstre bedre at kende. Så begynder man langsomt at opdage hvem man er, hvilket er første skridt mod ændringer.

Grundlæggende er jeg mest optaget af nutiden og fremtiden. Nogle gange kan der ligge lindring og indsigt i at forstå sin fortid, men fokus bør ifølge min forståelse være på det som sker her og nu i livet og på hvor man gerne vil hen i fremtiden. Derfor vil vi ofte arbejde med situationer fra din hverdag, som giver dig problemer. Vi vil undersøge dem og forsøge at trække tråde så der danner sig et mere overordnet mønster. Vi vil indøve nye strategier, som du kan prøve af i dit liv og vi vil arbejde med de følelser som kan være svære at holde ud eller tackle.

Jeg tror også grundlæggende på, at mennesker kan mere end de selv tror. En vigtig del af det at være menneske er at turde acceptere hvem man er: et menneske som alle andre, med gode og dårlige sider. Kan man det, tror jeg også nemmere man kan finde modet til realistiske forandringer og reel vækst.